Jeg ved hvad i tænker, "Jaja, det fint nok med alt det oversvømmelses halløj, men får du slet ikke noget, at spise?". Svaret er selvfølgelig, JO massere! Jeg har taget eksplosivt på og jeg vil herunder bringe nogle af grundene.



Lækre ruller i Bangkoks kinaby med kinesisk pølse, tofu og bønnespirer



Khao man kai - eller ckicken rice under tilberedning. Sovsen var himmelsk, men kødet og specielt risene levede ikke op til den version vi er vant til fra landsbyen. Desværre er vores Khao man kai dame ingen steder, at finde efter vi er kommet hjem. Vi krydser fingre for, at hun bare er på ferie.



Små pølsekugler, serveres med små (djævlestærke) chilier, kål og syltet ingefær.



Durian, frugternes konge. Alle har en menning om denne frugt, og det lader til, at enten elsker eller hader man den spøjst udseende frugt. De stærke menninger oprinder typisk, fra den utroligt kraftige, let rådne lugt lidt ala den der stammer fra en tyktflydende-herlig- superpotent-ost - bare mere frugtagtig. Det er ikke tilladt at medbringe den på nogen som helst former for offentlige transportmidler og den er ligeledes bandlyst på mange hoteller. Personligt, synes jeg både lugten og smagen er herlig.



grise satay, akkompagneret af en stærk agurksalat - ligesom mormors, bare stærkere og en fed jornødesovs





Patongoh in the making. Friturestegte dejstykker med sprødt ydre og luftigt, blødt indre.



Roti - Sprød pandekage, med æg og banan. Der findes rigtig mange dårlige versioner, der smager mest af pandekage med spjlæg og banan, men når den er rigtig god, som denne her var, er fyldet silkeblødt, næsten flydende og sprængfyldt med smag.



Padthai, turistretten over alle turistretter. Denne ret er vanvittig populær blandt turister, da den ikke byder på nogle overraskelser, men bare er mild og god og fuld af smag. Den første tid hernede gik jeg en stor bue udenom retten, netop på grund af førnævnte grunde, men nu er jeg kommet over mit ikke-være-fed-tysk-turist-kompleks (måske fordi jeg er blevet småfed og praktisk talt næsten er tysker) og har taget retten til mig. Mere om den en anden gang.



Dampet seafood-curry i bananblad, cremet og lækkert!



..



Frugtmarked i kinaby



Jackfruit og pomelo solgt af en måske, måske ikke levende dame.



En del af køkkenet på (en af?) vores yndlings fortovs restauration i Bangkok.

Náam Thuam

Nu da vi endelig er kommet hjem igen, kan jeg gøre endegyldig status på oversvømmelserne - eller náam thuam, man har vel lært lidt. Vi var på intet tidspunkt generet af selve vandet, kun af den førnævnte mangel på fødevarer. Vi så intet vand, men da Bangkok er så ufattelig stor en by, er dette også muligt selvom det andre steder i byen når flere meters højde. Mange af de andre elever, lærere og taxachauffører mv. kunne berette om, at have vand op til halsen og have evakueret deres hjem, mange hoteller havde kun dyre værelser da de billige var givet ud til folk i nød osv. eksemplerne på vandets hærgen er mangfoldige og vi må betragte os selv som heldige fordi vi slap.  Regeringen har dæmmet vandet op - med skiftende effektivitet - for, at lede det øst- og vestom selve indre by hvor det finansielle og turismen har deres hovedkvarterer. Dette skabte stor frustration blandt de mennesker der som følge heraf, fik betydeligt hjere vandstande for, at andre kunne reddes og dette ledte i flere tilfælde til konfrontationer mellem regeringensudsendte og folket. Her i Hua Khunchae komer vi ikke til, at se nogle oversvømmelser, så for os er dette nu et overstået kapitel.

Den lokale tesco lotus (supermarked) på den gang der sælger langtisholdbare fødevarer - fuldstændigproppet og massere af tomme hylder.

Hej Venner!

Nu er vi atter hjemme i landsbyen! Hua Khunchae ligner sig selv og vi er glade for, at være "hjemme". Vores hjemkost faldt sammen med skolens årlige idrætsdag og det er således blevet afholdt på behørigvis med pokaler, medaljer, kommentator, vold og cheerleaderZ - men ingen øl. Der blev svømmet, trukket i torve, danset ballondans og hvad der ellers dertil ører, mens vi (eller jeg) bidrog med slagsange - på dansk, så dem jeg heppede på fik næppe noget ud af det. Old habbits die hard, som man siger. Vi sparkede festlighederne igang med et kæmpe optog med alle otte milliarder elever på parade igennem vores egen lille flække. Jeg fandt ælig talt ikke målløs vandren gennem alle (2) byens gader klokken 7:30 særlig begejstrende, men hvad gør man ikke for ungerne.....

 Suburban Ris Crew mobshot omkring poolen

Tovtræk i skolegården. Spot ham med huen, nu er det jo også november ergo er temperaturen faldet til vante-fremkaldende 32 grader så mange af eleverne har ekstra trøjer på - også mens de laver idræt, men det har man da også brug for, det da klart.

Øst, vest, hjemme bedst, siger det gamle mundheld og efter 1,5 måned på farten så åndede vi lettede op da vi igen stod med fødderne plantet i landsbyen. Krabi er smuk, der er gang i den på Koh phanang og Bankok er en vanvittig storby, men vores egen lille spøgelses-flække har sin helt egen charme. De sidste par dage har jeg brugt på, at besøge is-dame, mad-damen, damen med sønnen, og alle de andre damer jeg har måtte undvære på min rejse og jeg må sande, at det er rart at være hjemme. Pånær hundene, FUCK HUNDE!

Hej venner. Jeg undskylder den seneste tids stilhed. Her i Bangkok har forholdende ikke været til, at jeg har kunne blogge, men vi vender tilbage til landsbyen på torsdag og så lover jeg, at vende stærkt tilbage!

Livet fortsætter ufortrødent i vores del af Bangkok stadig uden synet af vand. Vi er nu næsten to uger inde i vores forløb på skolen nu og det kører bare derudaf. Det lader til, at folk er lidt trætte af, at være i en konstant tilstand af panik og er som følge heraf ved, at falde lidt til ro. Butikkerne får flere og flere varer og følelsen af undtagelsestilstand er ved, at gå i sig selv. Indtil videre er det kun de alleryderste dele af Bangkok der har noget vand og da jeg bor 100 meter fra hvad der svarer til rådhuspladsen, skulle jeg være nogenlunde i sikkerhed.

Det er alment kendt, at de nyhederne verden over godt kan lide, at smøre lidt ekstra på, men jeg må erkende jeg alligevel er blevet overasket over nogle af de historier der florerer i nyheder fra både Danevang og resten af verden. Ordlyden i disse nyheder får det til, at lyde som om massive tsunamier skyller indover Bangkok på daglig basis og efterlader et spor af ødelægelse overalt. Når jeg kommer hjem og åbner for internettets sluser bliver jeg næsten for bange, for de tjernobyl lignende scener der, venter udenfor min dør til, at browse igennem de mere end 50.000 (!!!) madsteder byen har, at tilbyde i jagten på aftensmad. Heldigvis er virkeligheden - som det så ofte er tilfældet - en helt anden. Der er massere folk, der lider under oversvømmelserne nordpå, så er det virkelig nødvendigt, at opdigte scener der henleder tankerne til "the day after tommorow"? Åbenbart.