I weekenden var vi endnu engang en tur til Sriracha - en lille havneby der ikke ligger så forfærdelig langt væk (dog tager det 5000 år, at komme frem og tilbage da der på vejen er indlagt et stop så gadesælgere kan invadere bussen med ris pakket ind i alt muligt og tørrede ting fra havet). Byen er primært kendt for den potente chilisovs "naam prik Sriracha" der kommer derfra. Jeg har faktisk ikke fået denne sovs i byen endnu og var derfor noget overrasket da, det gik op for mig, at sovsen var en af de standard ting jeg altid havde i kølesvinet derhjemme. Denne gudernes nektar kan opgradere selv den mest sølle frysepizza (fra fakta) til et overflødighedshorn af godhed og velsmag (navnlig hvis man dagen inden, fik sig en tår over tørsten)
Vi var dog taget til Sriracha med en helt anderledes agenda. Byen er proppet med små japanske steder. Massage, barer og alverdens restauranter er henvendt mod de mange japanere der huserer på de kanter. Grunden til, deres tilstedeværelse er for mig uvis, men beviset på den er overalt. Vi har fundet os, et lille hyggeligt sted, der udover at være populær hos os også er det med japanerne i byen - hvilket jo altid er et godt tegn.
Måltidet åbner altid op med en vådklud til hænderne og en lille snack:
Vi har efterhånden været på et par japanske steder hernede og jeg har forelsket mig i deres små lækre pakker med forskelligt fyld, gyoza. Fyldet varierer fra gang til gang men har endnu kun fået lækre versioner, selvom denne her ikke topper ranglisten. Helt ærligt, så elsker jeg mad, der er pakket ind i anden mad (whats not to love?).
Jeg har for vane, at spørge tjeneren om hvad jeg skal bestille og denne gang var ingen undtagelse. Da hun ikke talte et ord engelsk, jeg praktisk talt ikke er helt flydende på thai og jeg ikke har særlig stor viden om japansk mad, har jeg ikke nogen info om næste ret udover: fisk i mørk velsmagende sovs.
Aftenens main event og retten vi var kommet for var denne, et stort lækker fiskehoved. Det er gerne i hovedet, at alt det fede, lækre, smørbløde kød sidder og der er rift om hver et enkelt lille stykke (dvs. Caroline kun lige får smagt) og tilbage ligger kun fuldstændig rensede ben og - denne gang - øjet.
Da Caroline var mæt satte vi kursen mod, et lokalt marked hvor der altid er et væld af lækre ting, at spise. Denne omgang stod på desserter. Vi fik forskellige thaidesserter før vi fandt frem til denne. Vaffel med fyld! Man kunne vælge mellem flere forskellige søde (chokolade, banan, sukker, mandler, rosiner osv) og salte (Bl.a. skinke og tun what the fuuuck?!) indslag, men vi valgte den sikre og tog chokolade.
God dag!