lørdag den 3. september 2011

Chili Con Carne

I går var vi inviteret til sammenskudsgilde hvor alle skulle medbringe en eller flere af deres gastronomiske kreationer.  Ordet har spredt sig om min mad og alle - især damerne - vil gerne have en bid med. De er helt vilde efter at få pasta, men da det var et sammenskudsgilde valgte jeg, at gå med på deres styrkeniveau og lave en chili con carne. Da en af damerne stod og grillede nogle milde chilier smed jeg nogle af dem i (foruden nogle "rottelorts-chilier") for, at give den røgede smag, en god chili con carne bør have. Jeg brugte også stykker af kød i stedet for hakket kød.


Derudover blev der serveret en række forskellige thai-retter, hvoraf højdepunktet for mig var rå mantis-shrimp (gaang) marineret i lime, chili og skallotteløg. Det minder mig en smule om en ret jeg engang fik hos hurtigkarl, der var det bare jomfruhummer haler og marinaden var lidt en anden.



De her aftener er altid rigtig hyggelige, man sidder på gulvet og hver person/par har en ret med. En del af hyggen udspiller sig også mens maden bliver lavet da køkkenet er indretter i 6-8 små båse på ca 1½m2 med lave skillevægge imellem så man kan skele til naboen og se hvad de har gang i. Stemningen er rigtig høj og køkkenerne er udendørs under halvtag så der bliver også sat grille og forskellige hjemmelavede blus-anordninger op til dem der mangler et ekstra. Det er en super fed og social måde, at spise sammen, men man skal holde tungen lige i munden med alt den autonome aktivitet på så lidt plads.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar