Veg out!

Jeg har det svært med idéen om, at være vegetar. Jeg forstår ikke hvorfor man har lyst til, at berøve sin krop for alle de herlige ting som animalske proteiner har at tilbyde. Hvordan overbeviser man sig selv om, at man ikke længere har lyst til, en stor saftig bøf, eller en rundtom med rullepølse? Hvornår kommer man til et punkt, hvor en saftspændt pølse der ligger og vrider sig, de sidste få sekunder inden den sprækker, ikke udløser en mundvands-tsunami? Hvad skulle der til for, at jeg kunne vende en braiseret svinekæbe - så mør at kødet trevler og når det rammer tungen har man kun smagen til, at fortælle en at det ikke er en klump smør, man har stukket i gabet - ryggen? Jeg ved det ikke.


Hernede er det nu vegetar tid. I slut februar og start oktober er det tid til, at vende alle dyrerigets herligheder ryggen, til fordel for ting som tofu (..). Jeg ved det lyder som en pinsel, men indtil nu har det dog været temmelig cool! Alle de normale shops holder stadig åbent og som tillæg har vi fået en del, der dog har en vegetarisk menu. De markerer sig selv med gule flag, som en advarsel til alle os kødædere. Jeg har dog valgt at trodse min intuition, og kaste mig hovedkulds ud i flere eventyr uden kød og ikke fortrudt det endnu. En af de stalls, jeg kommer tilbage til ofte er denne:

Udover friturestegte-wannabe-muffins som ikke ligefrem er bomben - ifølge mine smagsløg - sælger denne bod også et par ting, jeg til gengæld er ret vild med. Små bananer (selvfølgelig) friturestegt i en dej der bl.a. indeholder kokos og nogle gode små forårsruller. Dog er denne bods hovedperson den Hokkien-style nudel ret de også sælger:

Nudler med vandspinat og tofu og så en ordentlig spandfuld peanuts, sukker og palmesukker gør at retten bliver rimelig sød. Jeg kombinere derfor med en ordentlig røvfuld chili og et godt skvæt lime. Det smager meget bedre end det lyder og jeg kommer helt sikkert til, at savne det når hippierne igen pakker sammen og går i hi indtil næste år.