onsdag den 14. september 2011

Life is sweet!

En dekorativ kage/konstruktion
 Vi mødte en dame i en gyde, der løber bag en af de stor gader i chinatown/pharuarat der stod og bagte disse kager. De hedder mooncakes og bliver spist paa denne tid af året da kineserne fejrer moonfestival. Bag den 2-3 mm tykke skal af dej gemmer der sig en paste lavet af lotus frø. Midt i denne - indtil videre nogenlunde - kage gemmer der sig så en overraskelse direkte fra Hel. En ildelugtende, ildevarslende-udseende nugget af saltet andeæggeblomme.
 ...
 En bod med en masse kreativt dekorerede kager. Desværre efterlader smag og konsistens på alle de kager jeg har fået hernede en del til fantasien og er på ingen måde det ydre værdigt. Konsistensen er som spongecake og smag er der absolut ingen af. Kagerne er som regel bygget op af lagkage bunde 2-3 gange så tykke som vores egne og med et tyndt (to mm) lag creme imellem ( tænk proportionerne på vores lagkager - bare omvendt, mindre creme og ingen frugt eller små lækre chokolade stykker) og så er det ydre pyntet til, at ligne en scene fra vinterferiens Disney blockbuster.
 ...
Luktjup - hedder de her miniature frugter lavet af dampede mungbeans der bliver blendet med sukker og kokosmælk. De er formet og malet for, at ligne forskellige frugter og grønsager, men har alle den samme lidt kedelige flade smag, der dog minder lidt om marcipan, hvilket absolut er et plus. Udenpå har de en kappe af agar-agar der er påført for, at få dem til at skinne. Desværre er det lidt et minus til oplevelsen, at selve bønnemassen, som i sig selv er fin har en skal af smagsløs gelé.

Et godt sted, at få indlik i Thailands søde marked kunne være her i Old Siam Plaza centeret. Der er en stor klynge af stalls der udelukkende sælger, alt det søde stads hjertet kunne begære. De fleste af billederne i denne post er taget der.
Det her er indtil videre vores yndlings sweets hernede. En kugle af jelly, der hver gemmer på en kerne af lækkert kokosmateriale og rullet i kokos! Kan spises ved stuetemperatur, hvad jeg normalt forsøger mig med når jeg scorer en bakke, men de har godt af en tur i køleren!




Ifølge Baronessen en rispandekage med et fyld af søde og saltede peanuts, dem har vi dog stadig til gode, at smage på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar