I weekenden var vi et smut i Pattaya som jeg på forhånd udelukkende havde hørt dårligt om. Det der trak i de tre finker og jeg var muligheden for at, tage derfra på trekking tur på elefantryg og en trope-ø med lækre strande. Selve Pattaya by er mega klam. Det er umuligt, at undslippe gamle-klamme-svedende-savlende-hummerrøde-frådende-tykke-sleske-undertrøjebærende-ludershoppende-tyske/russiske mænd. De er overalt og selvom det måske i starten kan være en smule underholdende afhængig af hvor sart man er, bliver det lynhurtigt lidt halv klamt og slår derefter over i fuldstyrke-ulækkert. Hver anden butik i hele byen er en kombineret bar/stripbar/bordel-deal med åbent ud til gaden så man ingen chancer har for, at undslippe det her, medmindre man bliver på sit hotelværelse. Jeg vil dog sige, jeg har aldrig været i en by der egnede sig så godt til en uefacup-tur, De har et hold der hedder Pattaya-Dolphins, så med lidt regel ændringer kan vi måske se på en drømmeaway om nogle år!

Fredag aften gik med, at beskue uhyrlighederne og gå tidligt til køjs, da vi skulle tidligt op og have en færge til Koh Larn næste dag. Koh Larn var super lækker faktisk, der var alt for mange liggestole på alt for lidt strand og alt, alt for mange russere i speedo's der åbenbart stadig er på mode der ovre (de ikke li' så knøve du og jeg ved i nok) til, at opfylde min drøm om unspoilt trope lækkerier, men vi var dog tæt nok på til, at jeg nød dagen i fulde drag.

På vejen hjem til hotellet aftalte vi, at det var tid til lidt rødvin så vi vendte næserne mod nærmeste Supermarked i vores søgen efter sådan en herlighed. Da vi træder en af døren, mødes vi som det allerførste af det gudsbenådede syn, af en kølemontre fuld af oste! Den havde en ligeså kærkommen nabo fuldt med pålæg og med deres fælles genbo fyldt op med friskbagt brød var aftenens program sat. Vi skyndte os, at proviantere noget rødvin og satte så næserne mod hotellet hvor hele herligheden blev indtaget og skyllet ned med en flaske bobler jeg havde købt i Bangkok weekenden før. Det var lige før man havde glemt man befandt sig i Sin City - havde det ikke været for de klamme mænd der forlod de værelser, hotellet havde til udlejning på time basis, mens de kløede sig i skridtet og vinkede farvel til nattens udvalgte.


Dagen efter stod menuen på elefantridning, der tjaaa. nu har man gjort det.