I går var det den kære dronnings fødselsdag, og da de forguder monarkiet hernede så skulle det selvfølgeligt fejres i stor stil. Vi tog en bus med de andre lærere til nabobyen - der trods dens status som en søvnig lille flække - havde opsat et show til ære for hendes kongelige højhed.

Scenen hvor  folk kunne komme med gaver  (falske blomster dekorationer, iiih dem bliver hun sikkert glad for. Hvem går ikke lige og mangler 5000 falske blomster dekorationer fra hele landet) - til dronningen. Billedet er taget fra omkring min øjenhøjde, læg mærke til hvor små alle folk er, det helt nice! Denne seance blev fulgt op af sang og et fyrværkeri - ååååh hvilken fest..........

Her i byen har jeg fået mig en ny yndlingsdame. Før har det været suppedamen - sød, men har kun den ene ret, suppen. Mad-damen på skolen - stadig den sødeste, men hendes mad bærer lidt for meget præg af hvor mange hun koger til og nabodamen, der af mystiske årsager ikke har haft åbent i to uger. Under sådanne omstændigheder står det klart, at man er nødt til, at kigge sig omkring efter en ny dame. Jeg fandt hende her på vej til skolen:

Siden da har jeg været der en gang om dagen og har været tilfreds hver gang. Hun har et godt udvalg af supper og wok-retter og man indtager disse bag hende i hvad der er en "forstue" til hendes hjem. I dag bestilte jeg khao pat - fried rice - eller fied hise som det hedder på thai-engelsk.

Velsmagende start på dagen der derudover skulle byde på et eventyr mod det nærmeste hospital, da min mave stadig ikke virker ordentligt. Lægerne har sat mig på en kur, hvor jeg kort sagt ikke må spise noget som helst - så selvmordstankerne buldrer naturligvis der ud af i øjeblikket. Perfekt, nu kommer jeg så i skrivende stund til også, at sætte hånden oven i en kæmpe kakerlak. Kære læsere, det her bliver nok det sidste i hører fra mig.