fredag den 16. december 2011

Khun puut passat ENGRISH dai mai pt. 3

6519207287_b0bc73b871_b
.. Ja tak for hjælpen oversvømmelses vand!

Billede 52823
All I know is never TRUST police!

Billede 217
Verdens sødeste GRIL!!

Ansigter i Bangkok

Billede 220
Tuk-tuk chauffør der er træt af livet

6519184819_921d377858_b
Dame i Chinatown sipper ungdommenskilde ud af plastikpose - som forøvrigt er den gængse måde, at drikke sin sodavand på hernede.

6519191083_e6ff32a708_b
Tørret-strukket-grillet-blæksprutte-sælger.

6519200953_81920c844e_b
Tøser kører gadestil

6519213763_785523f939_b
Barn iagttager en af bangkoks MANGE æmærikaaaan-inspirerede jule-dekorationer/mini-Disneyland

6519949555_4c9f1d3dd8_b
Mayo'nessen i Kinabykvarter.

tirsdag den 13. december 2011

Everyday hustle

Det er ikke altid rosenrødt, at leve på disse kanter. Min nuværende ulykke startede allerede sidste uge da skolen fortalte os, at vi ville have fri indtil torsdag i denne uge. Nu er vi et par dage inde i disse forfærdelige dage som vi har valgt, at udholde i verdens røvhul - Bangkok. Dagen i dag har været særlig forfærdelig. I morges var vi nødt til - mod vores vilje - at tilbringe morgenen, med at slikke sol ved poolen. Da vi endelig kunne slippe af sted med, at komme videre i teksten var der desværre ingen vej uden om næste punkt på dagsordenen. Der var få ting der skurede mere i mine ører, men vi måtte indfinde os med, at spise frokost på en upti-wupti-smart sushibar der ligger på vores hotel. Her fik vi vores livs sushi, med store stykker fisk så frisk, at det næsten flygtede fra de håndvarme, perfekt tilberedte ris, de lå og spillede smart på. Jeg har aldrig fået fisk af så vanvittig kvalitet, så jeg var selvfølgelig forfærdet og måtte tvinge stykke efter stykke ned, indtil jeg var så stopmæt, at jeg måtte ligge mig en lille time på hotel værelset.

Billede 221

6519266383_3690ab82d5_b

Nu efter efter et alt for langt og slet ikke rart bad, kan jeg med kun grue for aftenen der ligger foran mig. Jeg har desværre lovet, at sidde til bords på den ovenud lækre restaurant hyde&seek hvor Bangkoks absolut bedste gourmetburgere bliver serveret - med rødvinsbraiseret kæbe af waygu-okse, med colaglaseret pulledpork eller med 6oz waygu hakkebøf - hvem gider det? Giv mig spaghetti/kødsovs! Mit personlige helvede ser ud til, at kulminere i en gang ost og rødvin på hotellet i aften, før jeg ENDELIG kan gå i seng og få lagt denne frygtelige dag bag mig.

onsdag den 7. december 2011

arbejd arbejd..

Dette indlæg har i sandhed været længe undervejs. Jeg har ofte tænkt, at jeg burde skrive det, men har haft for mange spændende oplevelser og for lidt tid til at skrive om arbejdet.

Overordnet set, så underviser jeg 4-6 klasse. Hver klassetrin har 4 klasser og hver klasse omkring 40 elever altså samlet set lige under 500 elever. Pga. det høje elevtal har man kun 1 time med hver klasse om ugen, plus nogle hjælpe timer hvor man hjælper klassens normale engelsk lærer i undervisningen. Børnenes niveau er uhyggeligt lavt, dette skyldes primært lærernes dårlige engelsk og forældede undervisningsmetoder. Børnene bliver primært undervist ved, at læse op og skrive af hvilket bevirker, at når de når gymnasiet stadig ikke på egen hånd kan sammensætte korte sætninger og svare på enkle spørgsmål. Vi er derfor startet op fra scratch. Det har krævet en smule kamp med lærerne, at bryde den middelalder undervisning børnene modtager og finde frem til en god metode, men det går rigtig godt nu og både vi, børnene og ikke mindst lærerne ser nu følgerne. Desværre er en gang om ugen alt for sjældent til rigtig, at gøre en forskel. F.eks. har jeg ikke haft mine 6 klasser de sidste 2 uger pga. fridage og kan se i kalenderen, at jeg ikke skal have dem før 10 januar. Det bevirker, at man godt, fra tid til anden kan føle det er en sule håbløst, men både vi og børnene har det sjovt samen, desværre er det ikke udelukkende sjov der er formålet med skolegang. En anden grund til, at deres indlæring står i dødvande er lærernes uvillighed til, at afvige fra pensum. Da eleverne ikke modtager undervisning på et tilstrækkeligt niveau i første klasse, bliver anden klasse noget svært. Da de så ikke modtager ordentlig undervisning i anden klasse og ikke har noget fundament, at bygge videre på bliver 3 først rigtig svært osv. osv. når de når de høje klasser er pensum så, tilstrækkelig svært og de fleste har givet op og derfor dumper de alle sammen til prøverne.

Hovedproblemet ligger altså i, at de fleste af deres lærere ville dumpe 9 klasses engelsk eksamen i Danmark og derfor ikke kan siges, at være tilstrækkeligt kvalificerede til, at undervise. Desværre.

.... nu skal det ikke alt sammen lyde som om det er en dræber, at arbejde her. Vi kan begge to rigtig godt lide det og har det hver dag rigtig sjovt med børnene. Vi forsøger i høj grad, at være kreative for, at gøre undervisningen spændene og ramme et niveau hvor vi kan inkludere alle. Vi har selv haft stor glæde af vores thai undervisning i Bangkok hvor vi havde en suuuper sød lærer der havde mange gode tricks oppe i ærmet. Hende har vi modeleret efter og det giver også resultater i klasseværelset. jeg har desuden taget ekstra timer med min 4 klasser (de er super nice) således, at de har en bedre chance for, at følge med fra næste år. Så kan vi kun krydse fingre for, at de næste frivillige er villige til, at gøre en indsats og ikke tager den nemme vej ud, med oplæsning og diktat.

tirsdag den 6. december 2011

Nu er det jul igen og hvad rager det mig?

.. Sådan lyder introen til Andens noget alternative julekalender der plagede landet nogle år tilbage. Selvom det er af vidt forskellige årsager må jeg i skrivende stund erklære mig enig. Jeg har aldrig været den helt store julegris. Bevares, det er da hyggeligt på selve aftenen med familien, men hele tiden op til - der iføge dansk supermarked stater fra midt september - er for mig en pinsel. Jeg hader nissemænd. Jeg hader stråbukke (hvad fanden er det også for noget lort egentlig?), jeg hader julekalender i fjernynet, jeg hader, at alle supermarkeder bliver fyldt op med alt mulig rød/hvidt lort i stedet for ting man kan bruge. Jeg hader julesange. Jeg hader juletræer - jeg haaader at vade rundt om det mens jeg lades som om jeg kan sangen. Jeg hader, at blive ønsket god jul. jeg hader julepynt (ååååh gud hvor jeg hader julepynt!!) Jeg hader julemusik - hvorfor er det, at de samme lorte sange som vi allesammen kollektivt brækker os over resten af året, pludseligt er bomben for 98% af befolkningen i denne tid? Jeg hader nissehuer. Jeg hader det der snespray. Jeg hader jeg hader pinagtige juledage med forældre i skoler og institutioner. Jeg hader salmer. Sidst, men ikke mindst så hader jeg begrebbet hvid jul! Hvad fanden? Sne er top-nederen også til jul!

Heldigvis, behøves jeg ikke bryde mit hoved med det i år.

Billede 5291

Sriracha

I weekenden var vi endnu engang en tur til Sriracha - en lille havneby der ikke ligger så forfærdelig langt væk (dog tager det 5000 år, at komme frem og tilbage da der på vejen er indlagt et stop så gadesælgere kan invadere bussen med ris pakket ind i alt muligt og tørrede ting fra havet). Byen er primært kendt for den potente chilisovs "naam prik Sriracha" der kommer derfra. Jeg har faktisk ikke fået denne sovs i byen endnu og var derfor noget overrasket da, det gik op for mig, at sovsen var en af de standard ting jeg altid havde i kølesvinet derhjemme. Denne gudernes nektar kan opgradere selv den mest sølle frysepizza (fra fakta) til et overflødighedshorn af godhed og velsmag (navnlig hvis man dagen inden, fik sig en tår over tørsten)


Vi var dog taget til Sriracha med en helt anderledes agenda. Byen er proppet med små japanske steder. Massage, barer og alverdens restauranter er henvendt mod de mange japanere der huserer på de kanter. Grunden til, deres tilstedeværelse er for mig uvis, men beviset på den er overalt. Vi har fundet os, et lille hyggeligt sted, der udover at være populær hos os også er det med japanerne i byen - hvilket jo altid er et godt tegn.

Måltidet åbner altid op med en vådklud til hænderne og en lille snack:


Billede 163

Vi har efterhånden været på et par japanske steder hernede og jeg har forelsket mig i deres små lækre pakker med forskelligt fyld, gyoza. Fyldet varierer fra gang til gang men har endnu kun fået lækre versioner, selvom denne her ikke topper ranglisten. Helt ærligt, så elsker jeg mad, der er pakket ind i anden mad (whats not to love?).

Billede 170

Jeg har for vane, at spørge tjeneren om hvad jeg skal bestille og denne gang var ingen undtagelse. Da hun ikke talte et ord engelsk, jeg praktisk talt ikke er helt flydende på thai og jeg ikke har særlig stor viden om japansk mad, har jeg ikke nogen info om næste ret udover: fisk i mørk velsmagende sovs.

Billede 168

Aftenens main event og retten vi var kommet for var denne, et stort lækker fiskehoved. Det er gerne i hovedet, at alt det fede, lækre, smørbløde kød sidder og der er rift om hver et enkelt lille stykke (dvs. Caroline kun lige får smagt) og tilbage ligger kun fuldstændig rensede ben og - denne gang - øjet.

Billede 172

Da Caroline var mæt satte vi kursen mod, et lokalt marked hvor der altid er et væld af lækre ting, at spise. Denne omgang stod på desserter. Vi fik forskellige thaidesserter før vi fandt frem til denne. Vaffel med fyld! Man kunne vælge mellem flere forskellige søde (chokolade, banan, sukker, mandler, rosiner osv) og salte (Bl.a. skinke og tun what the fuuuck?!) indslag, men vi valgte den sikre og tog chokolade.

Billede 175

God dag!

fredag den 2. december 2011

Jeg beklager inderligt, at jeg ikke har fået blogget mere, men der sker kraftedme også noget hele tiden (desuden er Caroline jøde med computer-tiden, så kan kun nå, at lyn blogge - i ved, altid hendes skyld)

Jeg var i sidste weekend en tur til Chiang mai for - forhåbentligt -, at sikre mig et nyt job fra marts. Det blev ikke til nogen regulær jobsamtale, men derimod en masse øl og to gode dage med en masse oplevelser. Mit "batting-average" når det kommer til jobs ligger på en flad 100% og denne gang var ingen undtagelse så når vi rammer marts måned kan jeg således kalde Chiang mai mit hjem. Chiang mai er krydsningen mellem den landsby jeg bor i nu og Bangkok. Tilpas med charme uden, det går over i det kedelige og tilpas meget, at lave uden det går hen og bliver hektisk. Klimaet deroppe er også lidt anderleds, så jeg oplevede, at fryse for første gang siden, jeg forlod Danamrk - det var stadig lige så stramt som det plejer. Jobbet består i at sælge hjemmesider og IT-løsninger så hvis i skal have lavet noget så HITMEUP!

Billede 53029
Billede 53036
Fiske/chille-sø i Chiang mai

Billede 53025
Flotfyr21, med udsigt udover Chiang mai.