Khun puut passat ENGRISH dai mai pt. 3

.. Ja tak for hjælpen oversvømmelses vand!


All I know is never TRUST police!


Verdens sødeste GRIL!!

Ansigter i Bangkok

Tuk-tuk chauffør der er træt af livet


Dame i Chinatown sipper ungdommenskilde ud af plastikpose - som forøvrigt er den gængse måde, at drikke sin sodavand på hernede.


Tørret-strukket-grillet-blæksprutte-sælger.


Tøser kører gadestil


Barn iagttager en af bangkoks MANGE æmærikaaaan-inspirerede jule-dekorationer/mini-Disneyland


Mayo'nessen i Kinabykvarter.

Everyday hustle

Det er ikke altid rosenrødt, at leve på disse kanter. Min nuværende ulykke startede allerede sidste uge da skolen fortalte os, at vi ville have fri indtil torsdag i denne uge. Nu er vi et par dage inde i disse forfærdelige dage som vi har valgt, at udholde i verdens røvhul - Bangkok. Dagen i dag har været særlig forfærdelig. I morges var vi nødt til - mod vores vilje - at tilbringe morgenen, med at slikke sol ved poolen. Da vi endelig kunne slippe af sted med, at komme videre i teksten var der desværre ingen vej uden om næste punkt på dagsordenen. Der var få ting der skurede mere i mine ører, men vi måtte indfinde os med, at spise frokost på en upti-wupti-smart sushibar der ligger på vores hotel. Her fik vi vores livs sushi, med store stykker fisk så frisk, at det næsten flygtede fra de håndvarme, perfekt tilberedte ris, de lå og spillede smart på. Jeg har aldrig fået fisk af så vanvittig kvalitet, så jeg var selvfølgelig forfærdet og måtte tvinge stykke efter stykke ned, indtil jeg var så stopmæt, at jeg måtte ligge mig en lille time på hotel værelset.





Nu efter efter et alt for langt og slet ikke rart bad, kan jeg med kun grue for aftenen der ligger foran mig. Jeg har desværre lovet, at sidde til bords på den ovenud lækre restaurant hyde&seek hvor Bangkoks absolut bedste gourmetburgere bliver serveret - med rødvinsbraiseret kæbe af waygu-okse, med colaglaseret pulledpork eller med 6oz waygu hakkebøf - hvem gider det? Giv mig spaghetti/kødsovs! Mit personlige helvede ser ud til, at kulminere i en gang ost og rødvin på hotellet i aften, før jeg ENDELIG kan gå i seng og få lagt denne frygtelige dag bag mig.

arbejd arbejd..

Dette indlæg har i sandhed været længe undervejs. Jeg har ofte tænkt, at jeg burde skrive det, men har haft for mange spændende oplevelser og for lidt tid til at skrive om arbejdet.

Overordnet set, så underviser jeg 4-6 klasse. Hver klassetrin har 4 klasser og hver klasse omkring 40 elever altså samlet set lige under 500 elever. Pga. det høje elevtal har man kun 1 time med hver klasse om ugen, plus nogle hjælpe timer hvor man hjælper klassens normale engelsk lærer i undervisningen. Børnenes niveau er uhyggeligt lavt, dette skyldes primært lærernes dårlige engelsk og forældede undervisningsmetoder. Børnene bliver primært undervist ved, at læse op og skrive af hvilket bevirker, at når de når gymnasiet stadig ikke på egen hånd kan sammensætte korte sætninger og svare på enkle spørgsmål. Vi er derfor startet op fra scratch. Det har krævet en smule kamp med lærerne, at bryde den middelalder undervisning børnene modtager og finde frem til en god metode, men det går rigtig godt nu og både vi, børnene og ikke mindst lærerne ser nu følgerne. Desværre er en gang om ugen alt for sjældent til rigtig, at gøre en forskel. F.eks. har jeg ikke haft mine 6 klasser de sidste 2 uger pga. fridage og kan se i kalenderen, at jeg ikke skal have dem før 10 januar. Det bevirker, at man godt, fra tid til anden kan føle det er en sule håbløst, men både vi og børnene har det sjovt samen, desværre er det ikke udelukkende sjov der er formålet med skolegang. En anden grund til, at deres indlæring står i dødvande er lærernes uvillighed til, at afvige fra pensum. Da eleverne ikke modtager undervisning på et tilstrækkeligt niveau i første klasse, bliver anden klasse noget svært. Da de så ikke modtager ordentlig undervisning i anden klasse og ikke har noget fundament, at bygge videre på bliver 3 først rigtig svært osv. osv. når de når de høje klasser er pensum så, tilstrækkelig svært og de fleste har givet op og derfor dumper de alle sammen til prøverne.

Hovedproblemet ligger altså i, at de fleste af deres lærere ville dumpe 9 klasses engelsk eksamen i Danmark og derfor ikke kan siges, at være tilstrækkeligt kvalificerede til, at undervise. Desværre.

.... nu skal det ikke alt sammen lyde som om det er en dræber, at arbejde her. Vi kan begge to rigtig godt lide det og har det hver dag rigtig sjovt med børnene. Vi forsøger i høj grad, at være kreative for, at gøre undervisningen spændene og ramme et niveau hvor vi kan inkludere alle. Vi har selv haft stor glæde af vores thai undervisning i Bangkok hvor vi havde en suuuper sød lærer der havde mange gode tricks oppe i ærmet. Hende har vi modeleret efter og det giver også resultater i klasseværelset. jeg har desuden taget ekstra timer med min 4 klasser (de er super nice) således, at de har en bedre chance for, at følge med fra næste år. Så kan vi kun krydse fingre for, at de næste frivillige er villige til, at gøre en indsats og ikke tager den nemme vej ud, med oplæsning og diktat.

Nu er det jul igen og hvad rager det mig?

.. Sådan lyder introen til Andens noget alternative julekalender der plagede landet nogle år tilbage. Selvom det er af vidt forskellige årsager må jeg i skrivende stund erklære mig enig. Jeg har aldrig været den helt store julegris. Bevares, det er da hyggeligt på selve aftenen med familien, men hele tiden op til - der iføge dansk supermarked stater fra midt september - er for mig en pinsel. Jeg hader nissemænd. Jeg hader stråbukke (hvad fanden er det også for noget lort egentlig?), jeg hader julekalender i fjernynet, jeg hader, at alle supermarkeder bliver fyldt op med alt mulig rød/hvidt lort i stedet for ting man kan bruge. Jeg hader julesange. Jeg hader juletræer - jeg haaader at vade rundt om det mens jeg lades som om jeg kan sangen. Jeg hader, at blive ønsket god jul. jeg hader julepynt (ååååh gud hvor jeg hader julepynt!!) Jeg hader julemusik - hvorfor er det, at de samme lorte sange som vi allesammen kollektivt brækker os over resten af året, pludseligt er bomben for 98% af befolkningen i denne tid? Jeg hader nissehuer. Jeg hader det der snespray. Jeg hader jeg hader pinagtige juledage med forældre i skoler og institutioner. Jeg hader salmer. Sidst, men ikke mindst så hader jeg begrebbet hvid jul! Hvad fanden? Sne er top-nederen også til jul!

Heldigvis, behøves jeg ikke bryde mit hoved med det i år.

Sriracha

I weekenden var vi endnu engang en tur til Sriracha - en lille havneby der ikke ligger så forfærdelig langt væk (dog tager det 5000 år, at komme frem og tilbage da der på vejen er indlagt et stop så gadesælgere kan invadere bussen med ris pakket ind i alt muligt og tørrede ting fra havet). Byen er primært kendt for den potente chilisovs "naam prik Sriracha" der kommer derfra. Jeg har faktisk ikke fået denne sovs i byen endnu og var derfor noget overrasket da, det gik op for mig, at sovsen var en af de standard ting jeg altid havde i kølesvinet derhjemme. Denne gudernes nektar kan opgradere selv den mest sølle frysepizza (fra fakta) til et overflødighedshorn af godhed og velsmag (navnlig hvis man dagen inden, fik sig en tår over tørsten)


Vi var dog taget til Sriracha med en helt anderledes agenda. Byen er proppet med små japanske steder. Massage, barer og alverdens restauranter er henvendt mod de mange japanere der huserer på de kanter. Grunden til, deres tilstedeværelse er for mig uvis, men beviset på den er overalt. Vi har fundet os, et lille hyggeligt sted, der udover at være populær hos os også er det med japanerne i byen - hvilket jo altid er et godt tegn.

Måltidet åbner altid op med en vådklud til hænderne og en lille snack:




Vi har efterhånden været på et par japanske steder hernede og jeg har forelsket mig i deres små lækre pakker med forskelligt fyld, gyoza. Fyldet varierer fra gang til gang men har endnu kun fået lækre versioner, selvom denne her ikke topper ranglisten. Helt ærligt, så elsker jeg mad, der er pakket ind i anden mad (whats not to love?).



Jeg har for vane, at spørge tjeneren om hvad jeg skal bestille og denne gang var ingen undtagelse. Da hun ikke talte et ord engelsk, jeg praktisk talt ikke er helt flydende på thai og jeg ikke har særlig stor viden om japansk mad, har jeg ikke nogen info om næste ret udover: fisk i mørk velsmagende sovs.



Aftenens main event og retten vi var kommet for var denne, et stort lækker fiskehoved. Det er gerne i hovedet, at alt det fede, lækre, smørbløde kød sidder og der er rift om hver et enkelt lille stykke (dvs. Caroline kun lige får smagt) og tilbage ligger kun fuldstændig rensede ben og - denne gang - øjet.



Da Caroline var mæt satte vi kursen mod, et lokalt marked hvor der altid er et væld af lækre ting, at spise. Denne omgang stod på desserter. Vi fik forskellige thaidesserter før vi fandt frem til denne. Vaffel med fyld! Man kunne vælge mellem flere forskellige søde (chokolade, banan, sukker, mandler, rosiner osv) og salte (Bl.a. skinke og tun what the fuuuck?!) indslag, men vi valgte den sikre og tog chokolade.



God dag!

Jeg beklager inderligt, at jeg ikke har fået blogget mere, men der sker kraftedme også noget hele tiden (desuden er Caroline jøde med computer-tiden, så kan kun nå, at lyn blogge - i ved, altid hendes skyld)

Jeg var i sidste weekend en tur til Chiang mai for - forhåbentligt -, at sikre mig et nyt job fra marts. Det blev ikke til nogen regulær jobsamtale, men derimod en masse øl og to gode dage med en masse oplevelser. Mit "batting-average" når det kommer til jobs ligger på en flad 100% og denne gang var ingen undtagelse så når vi rammer marts måned kan jeg således kalde Chiang mai mit hjem. Chiang mai er krydsningen mellem den landsby jeg bor i nu og Bangkok. Tilpas med charme uden, det går over i det kedelige og tilpas meget, at lave uden det går hen og bliver hektisk. Klimaet deroppe er også lidt anderleds, så jeg oplevede, at fryse for første gang siden, jeg forlod Danamrk - det var stadig lige så stramt som det plejer. Jobbet består i at sælge hjemmesider og IT-løsninger så hvis i skal have lavet noget så HITMEUP!



Fiske/chille-sø i Chiang mai


Flotfyr21, med udsigt udover Chiang mai.

Jeg ved hvad i tænker, "Jaja, det fint nok med alt det oversvømmelses halløj, men får du slet ikke noget, at spise?". Svaret er selvfølgelig, JO massere! Jeg har taget eksplosivt på og jeg vil herunder bringe nogle af grundene.



Lækre ruller i Bangkoks kinaby med kinesisk pølse, tofu og bønnespirer



Khao man kai - eller ckicken rice under tilberedning. Sovsen var himmelsk, men kødet og specielt risene levede ikke op til den version vi er vant til fra landsbyen. Desværre er vores Khao man kai dame ingen steder, at finde efter vi er kommet hjem. Vi krydser fingre for, at hun bare er på ferie.



Små pølsekugler, serveres med små (djævlestærke) chilier, kål og syltet ingefær.



Durian, frugternes konge. Alle har en menning om denne frugt, og det lader til, at enten elsker eller hader man den spøjst udseende frugt. De stærke menninger oprinder typisk, fra den utroligt kraftige, let rådne lugt lidt ala den der stammer fra en tyktflydende-herlig- superpotent-ost - bare mere frugtagtig. Det er ikke tilladt at medbringe den på nogen som helst former for offentlige transportmidler og den er ligeledes bandlyst på mange hoteller. Personligt, synes jeg både lugten og smagen er herlig.



grise satay, akkompagneret af en stærk agurksalat - ligesom mormors, bare stærkere og en fed jornødesovs





Patongoh in the making. Friturestegte dejstykker med sprødt ydre og luftigt, blødt indre.



Roti - Sprød pandekage, med æg og banan. Der findes rigtig mange dårlige versioner, der smager mest af pandekage med spjlæg og banan, men når den er rigtig god, som denne her var, er fyldet silkeblødt, næsten flydende og sprængfyldt med smag.



Padthai, turistretten over alle turistretter. Denne ret er vanvittig populær blandt turister, da den ikke byder på nogle overraskelser, men bare er mild og god og fuld af smag. Den første tid hernede gik jeg en stor bue udenom retten, netop på grund af førnævnte grunde, men nu er jeg kommet over mit ikke-være-fed-tysk-turist-kompleks (måske fordi jeg er blevet småfed og praktisk talt næsten er tysker) og har taget retten til mig. Mere om den en anden gang.



Dampet seafood-curry i bananblad, cremet og lækkert!



..



Frugtmarked i kinaby



Jackfruit og pomelo solgt af en måske, måske ikke levende dame.



En del af køkkenet på (en af?) vores yndlings fortovs restauration i Bangkok.

Náam Thuam

Nu da vi endelig er kommet hjem igen, kan jeg gøre endegyldig status på oversvømmelserne - eller náam thuam, man har vel lært lidt. Vi var på intet tidspunkt generet af selve vandet, kun af den førnævnte mangel på fødevarer. Vi så intet vand, men da Bangkok er så ufattelig stor en by, er dette også muligt selvom det andre steder i byen når flere meters højde. Mange af de andre elever, lærere og taxachauffører mv. kunne berette om, at have vand op til halsen og have evakueret deres hjem, mange hoteller havde kun dyre værelser da de billige var givet ud til folk i nød osv. eksemplerne på vandets hærgen er mangfoldige og vi må betragte os selv som heldige fordi vi slap.  Regeringen har dæmmet vandet op - med skiftende effektivitet - for, at lede det øst- og vestom selve indre by hvor det finansielle og turismen har deres hovedkvarterer. Dette skabte stor frustration blandt de mennesker der som følge heraf, fik betydeligt hjere vandstande for, at andre kunne reddes og dette ledte i flere tilfælde til konfrontationer mellem regeringensudsendte og folket. Her i Hua Khunchae komer vi ikke til, at se nogle oversvømmelser, så for os er dette nu et overstået kapitel.

Den lokale tesco lotus (supermarked) på den gang der sælger langtisholdbare fødevarer - fuldstændigproppet og massere af tomme hylder.

Hej Venner!

Nu er vi atter hjemme i landsbyen! Hua Khunchae ligner sig selv og vi er glade for, at være "hjemme". Vores hjemkost faldt sammen med skolens årlige idrætsdag og det er således blevet afholdt på behørigvis med pokaler, medaljer, kommentator, vold og cheerleaderZ - men ingen øl. Der blev svømmet, trukket i torve, danset ballondans og hvad der ellers dertil ører, mens vi (eller jeg) bidrog med slagsange - på dansk, så dem jeg heppede på fik næppe noget ud af det. Old habbits die hard, som man siger. Vi sparkede festlighederne igang med et kæmpe optog med alle otte milliarder elever på parade igennem vores egen lille flække. Jeg fandt ælig talt ikke målløs vandren gennem alle (2) byens gader klokken 7:30 særlig begejstrende, men hvad gør man ikke for ungerne.....

 Suburban Ris Crew mobshot omkring poolen

Tovtræk i skolegården. Spot ham med huen, nu er det jo også november ergo er temperaturen faldet til vante-fremkaldende 32 grader så mange af eleverne har ekstra trøjer på - også mens de laver idræt, men det har man da også brug for, det da klart.

Øst, vest, hjemme bedst, siger det gamle mundheld og efter 1,5 måned på farten så åndede vi lettede op da vi igen stod med fødderne plantet i landsbyen. Krabi er smuk, der er gang i den på Koh phanang og Bankok er en vanvittig storby, men vores egen lille spøgelses-flække har sin helt egen charme. De sidste par dage har jeg brugt på, at besøge is-dame, mad-damen, damen med sønnen, og alle de andre damer jeg har måtte undvære på min rejse og jeg må sande, at det er rart at være hjemme. Pånær hundene, FUCK HUNDE!

Hej venner. Jeg undskylder den seneste tids stilhed. Her i Bangkok har forholdende ikke været til, at jeg har kunne blogge, men vi vender tilbage til landsbyen på torsdag og så lover jeg, at vende stærkt tilbage!

Livet fortsætter ufortrødent i vores del af Bangkok stadig uden synet af vand. Vi er nu næsten to uger inde i vores forløb på skolen nu og det kører bare derudaf. Det lader til, at folk er lidt trætte af, at være i en konstant tilstand af panik og er som følge heraf ved, at falde lidt til ro. Butikkerne får flere og flere varer og følelsen af undtagelsestilstand er ved, at gå i sig selv. Indtil videre er det kun de alleryderste dele af Bangkok der har noget vand og da jeg bor 100 meter fra hvad der svarer til rådhuspladsen, skulle jeg være nogenlunde i sikkerhed.

Det er alment kendt, at de nyhederne verden over godt kan lide, at smøre lidt ekstra på, men jeg må erkende jeg alligevel er blevet overasket over nogle af de historier der florerer i nyheder fra både Danevang og resten af verden. Ordlyden i disse nyheder får det til, at lyde som om massive tsunamier skyller indover Bangkok på daglig basis og efterlader et spor af ødelægelse overalt. Når jeg kommer hjem og åbner for internettets sluser bliver jeg næsten for bange, for de tjernobyl lignende scener der, venter udenfor min dør til, at browse igennem de mere end 50.000 (!!!) madsteder byen har, at tilbyde i jagten på aftensmad. Heldigvis er virkeligheden - som det så ofte er tilfældet - en helt anden. Der er massere folk, der lider under oversvømmelserne nordpå, så er det virkelig nødvendigt, at opdigte scener der henleder tankerne til "the day after tommorow"? Åbenbart.

Kuun puut passat engrish dai mai? part 2

Forslag til ny ret: Stir CRAP med garlic og PAPER.

 ... Try the orphanage!

 ...

Ikke engrish, men synes godt det kunne få en plads - Ingen trompeter i vores gader!

I am rhegend!

Det er hårdt, at være Bangkokian i disse dage. Vi har mistet alle vores ejendele, vandet kilder mine nippels og krokodillerne svømmer overalt omkring os. Ligene flyder i gaderne og hungersnøden er overvældende. Donationer modtages!!!

Lidt mere seriøst, så har jeg stadig ikke set en eneste dråbe vand. Jeg tog en tur på 12km gennem Bangkok i dag og har ikke set noget der bare minder om oversvømmelse. Skolen har lukket og rent vand er ingen steder at finde (heldigvis koster en cola hvad der svarer til en afklippet tånegl - når de ellers er til, at opdrive - så jeg opbygger mig et fedtlag til hårde tider), der bygges dæmninger af cement og sandposer alle vegne og kop-nudler er deres vægt værd i guld, så der er rigeligt med tegn på krise, men indtil videre kan vi gå tørskoede. Det største irritationsmoment er manglen på rent vand. Man skal indtage rimelig meget væske dagligt for, at opnå en nogenlunde væskebalance her i verdens varmeste storby. Da forsyningslinjerne til supermarkederne tilsyneladende er blevet brudt af fantom-oversvømmelser, så bliver alle de gode drikkevarer hamstret, tilbage står man med valget mellem energidrik og grøn-iste med tilsat smag af lotusrod og jordbær og lignende klamme kombinationer.

Jeg får ikke sovet meget for tiden. Jeg bor under forhold der får fængsler til, at ligne de suiter vi så turneer til i weekenderne (som en trøst for de usle forhold skolen har fundet til os) og med seriøst søvnmangel og et væskeindtag der består 80% af energidrik og 20% rødvin går jeg rundt i en konstant trance der minder mest om fjerdedagen på Roskilde - måske er det derfor jeg ikke har opdaget noget vand? Jeg bor i et lille bur hvor 70% af væggene er erstattet af hønsenet således, at man intet privatliv har da alle der går forbi har fit udsyn ind på "værelset". Buret er lokaliseret overfor det toilet jeg deler med 900 fremmede og med den ringe lyddæmpning nettet tilbyder, bliver jeg vækket om natten til lyden af folk der skider. Der er ingen aircon, så temperaturen er døgnet rundt på omring de tredive grader. Jeg deler egentligt værelset - der er 7-8 m2 - med en anden, men han er blevet skræmt af den påståede oversvømmelse og har taget flugten. Til gengæld kan jeg ikke bruge internettet frit da Jæsus-barnet tilsyneladende ikke har tiltro til, at jeg som (på facaden) voksent menneske kan begå mig, på det syndige world wide web. Ydermere er piger forbudt så Caroline kan ikke komme forbi. Heldigvis bor hun i den anden ende af byen på en anden fundamentalistisk institution, hvor vor herre ikke ser nådigt på drengebørn, så vi er tvunget til kun at ses i det offentlige rum.

Heldigvis har den tilsyneladende meget generte oversvømmelse presset priserne på luksus hoteller i bund, så vi har booket os en KÆMPE suite til weekenden - og der er Jæsus altså ikke velkommen!

Anyhow, har jeg set mig varm på en iPad og med begrænsede midler må man ty til skrappe metoder. Da en række krokodillefarme i området er gået over deres bredder, er der i øjeblikket et sundt antal krokodiller løs i gaderne. Den Thailandske regering har gavmildt udlodet 2000 Thb (eller omkring 350 kr) for hver krokodille man indfanger, så jeg er på udkig efter en sej lædervest (og en oversvømmelse) så jeg kan komme igang med, at tjene nogle skejser!

Du behøves ikke bekymre dig lille-mor, jeg kan jo svømme!


... Donationer modtages selvfølgeligt stadig just in case, det kan jo være der er noget vand - et sted.

Jeg har ikke haft meget tid til bloggen her på det sidste. Jeg magter simpelthen ikke, at ridse op hvad den sidste måned er gået med, så i må gætte jer frem til det, ud fra billederne.

Vi skal tilbringe den næste måned på sprogskole i Bangkok for, at lære thai. Det kører nogenlunde selvom jeg har meget lidt til fælles med de andre på holdet. Heldigvis er Bangkok et fantastisk sted og undervisningen god. Jeg har ikke set noget som helst til oversvømmelse, men kan se i nyhederne, at det er derude et sted. Vi må krydse vores spisepinde og håbe den ikke kommer til os. Ha det brunt derhjemme!