Hej Venner!

Nu er vi atter hjemme i landsbyen! Hua Khunchae ligner sig selv og vi er glade for, at være "hjemme". Vores hjemkost faldt sammen med skolens årlige idrætsdag og det er således blevet afholdt på behørigvis med pokaler, medaljer, kommentator, vold og cheerleaderZ - men ingen øl. Der blev svømmet, trukket i torve, danset ballondans og hvad der ellers dertil ører, mens vi (eller jeg) bidrog med slagsange - på dansk, så dem jeg heppede på fik næppe noget ud af det. Old habbits die hard, som man siger. Vi sparkede festlighederne igang med et kæmpe optog med alle otte milliarder elever på parade igennem vores egen lille flække. Jeg fandt ælig talt ikke målløs vandren gennem alle (2) byens gader klokken 7:30 særlig begejstrende, men hvad gør man ikke for ungerne.....

 Suburban Ris Crew mobshot omkring poolen

Tovtræk i skolegården. Spot ham med huen, nu er det jo også november ergo er temperaturen faldet til vante-fremkaldende 32 grader så mange af eleverne har ekstra trøjer på - også mens de laver idræt, men det har man da også brug for, det da klart.

Øst, vest, hjemme bedst, siger det gamle mundheld og efter 1,5 måned på farten så åndede vi lettede op da vi igen stod med fødderne plantet i landsbyen. Krabi er smuk, der er gang i den på Koh phanang og Bankok er en vanvittig storby, men vores egen lille spøgelses-flække har sin helt egen charme. De sidste par dage har jeg brugt på, at besøge is-dame, mad-damen, damen med sønnen, og alle de andre damer jeg har måtte undvære på min rejse og jeg må sande, at det er rart at være hjemme. Pånær hundene, FUCK HUNDE!